Se den kumme, der havner i din by
Lørdag 3. juni fra kl. 10 - 14 inviterer Park og Vej alle interesserede til at se drivhusene og de mange sommerblomster på Materielgården, Grønnevold i Hjørring.
- Kom og se de smukke blomster, som står klar til at blive fragtet ud til alle byerne i kommunen. Se netop den kumme, der skal stå i din by. Du kan også se, hvordan blomsterkummerne bliver opbygget og lavet, og hvilke blomster vi bruger. De første gæster vil få en lille blomst med hjem til haven. Dele af vores maskinpark står klar og du kan se nogen af de specialmaskiner på tæt hold, som kører rundt i byen til dagligt, lyder det i indbydelsen.
Der serveres kaffe, the, vand og småkager. Til børnene er der is.