Livet her

Se de skønne fotos: Skoleelever på oplevelse i landbruget

06. december 2022 kl. 08:01

Flere skoleklasser fra Hjørring kommune har været på besøg hos nordjyske landbrug i løbet af efteråret.

Blandt andre 2. klasserne på Lundergårdskolen og 3. klasse på Muldbjergskolen.

Efter sommerferien arbejdede Lundergårdskolen med emnet "høst". I den forbindelse var det kvæggården Højgård ved Vrå, som fik besøg.

Lærer Marian Frøsig Nørgaard fortæller, at på trods af, at størstedelen af Landmandens var i hus, var det alligevel spændende med en eksklusion ud at se på virkeligheden. For hvad bliver høsten på de danske marker brugt til? 

- Børnene havde glædet sig, og det vakte stor begejstring, at køre med den store bus. Mange havde aldrig været på et landbrug før, og flere skulle lige vænne sig til et nyt miljø. 

- Da vi ankom, mødte vi to stolte brødre, som viste os rundt i to hold. Et pigehold og et drengehold. Alle fik lov til at stille spørgsmål - dem var der mange af - og røre ved de mange dyr og foder. 

Bevægelsesaktivitet blev der også plads til, da der var stillet bigballer klar til en omgang moslen. 

Alle sanser kom i spil, og mon ikke også mange elever fik en på opleveren, som de nok ellers ikke ville have prøvet.

- Tak til Højgård for den flotte fremvisning af jeres bedrift og også en tak til LandboNord for sponsorat af bustransport.  

- Vi er sikre, på at børnene er blevet mange erfaringer rigere og ikke mindst viden om nogle af landbrugets processer og produkter.  Prikken over i'et var den fine gave fra Arla, det gav julelys i øjnene på de mange 7-8 årige.

Økologiske grise

Elever fra Muldbjergskolen havde også fået deres bustransport sponsoreret af LandboNord, så de var ude at se på økologiske grise hos Niels Terkelsen ved Løkken.

I den forbindelse udtaler Susanne Olesen fra Muldbjergskolen:

- Det var en fantastisk og lærerig tur. Niels var god til at formidle og gav plads til børnenes mange spørgsmål. Niels virkede velforberedt og engageret. Han udstrålede en stor glæde for sit arbejde med dyrene.

- Da vi kom tilbage til skolen, blev der talt meget om grise - også med andre lærere i andre fag. Alle børn skrev og tegnede om turen. De kunne huske mange detaljer - det er altid et godt tegn. Alt i alt en perfekt oplevelse.

Elever på landbrugsbesøg
Elever på landbrugsbesøg
Elever på landbrugsbesøg
Annonceret indhold

Nyeste