Se billederne: Danmarksmestrene blev fejret på rådhuset
Hjørring Futsal Klub (HFK) er blevet Danmarksmestre efter et par nervepirrende kampe mod storfavoritterne fra Gentofte, der gav henholdsvis 6 mål og 1 mål til holdet fra Hjørring.
Det valgte borgmester Søren Smalbro at fejre efter en ganske velkendt opskrift, når det gælder fejring af mestre.
Han inviterede nemlig til rådhuspandekager på rådhuset. Efterfølgende var der hyldest ved rådhuset, hvor alle interesserede havde mulighed for at møde spillerne til snak og autografer.
Lysten til at hylde Hjørrings futsal-helt var da heller ikke til at gå fejl af. Der blev viftet med flag, hujet og klappet, da holdet gik på scenen for at lade sig hylde.
- Det her er en stor dag uanset, om man er borgmester eller en lille én med en is i hånden, sagde borgmester Søren Smalbro.
Spillernes efterfølgende sejrsdans slog DEN konstatering fast med syvtommersøm.