Sankthansfest er aflyst
Logen Sct. Olai har på grund af corona-lrisen aflyst årets store bålfest i Svanelunden
HJØRRING: I forlængelse af regeringens udmelding om, at større festivaler og forsamlinger lukkes ned til og med august 2020 – er årets sankthansfest i Svanelunden aflyst.
Bålfesten arrangeres traditionen tro af logen Sct. Olai, Hjørring Kommune og Restaurant Svanelunden.
- Logen ser nu frem til at arrangere sankthansaften i Svanelunden i 2021 og håber, at sponsorerne igen vil støtte op om denne flotte midsommerfest i de smukkeste omgivelser i skæret fra sankthansbålet, lyder det fra Carsten Wojcik på vegne af logen.