Privatfoto
Livet her

Sange fra krogene i Danmark i Café Venligbo

Forhenværende forstanderpar fra Østvendsyssel Ungdomsskole slår tonene an til fællessang

01. november 2019 kl. 09:14

HJØRRING: Søndag den 3. november vil Bente og Jens Rasmussen guide os deltagerne rundt i sange fra mere eller mindre alle landsdele i Danmark. Bente er oprindelig sønderjyde, mens Jens oprindelig er fynbo. I daq bor de i Dronninglund, så der skulle være basis for kvalitet og ”lokalkendskab” i de sange, de har valgt.

I 17 år var de forstanderpar på Østvendsyssel Ungdomsskole, hvor musik og sang var en naturlig del af hverdagen. De er fortsat meget aktive, hvor Jens er konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg, er menighedsrådsformand og medarrangør af ”Maratonsang” på Dronninglund Kunstcenter. Bente er med i sorggrupper for ældre og familier, der har mistet, ligesom hun er leder af genbrugsbutik. Et glad og meget aktivt par også i kirkelig sammenhænge, som vi med garanti vil få en god oplevelse sammen med til vores fællessang.

- Cafeen i Østergade 9, Hjørring åbner kl. 14,00 og fællessangen varer fra kl. 15 til cirka 16,15. Som sædvanlig har vi kaffe og te på kanden, lyder det fra de frivillige i caféen.

- Vi glæder os til at se dig og hvem du eventuelt kunne ønske dig at tage med til denne hyggelige eftermiddag i godt selskab.

Annonceret indhold

Nyeste