Billede beskrivelse

Sangaften i sognegård

15. april 2018 kl. 07.19

Torsdag 19. april kl. 19.30 er der sogneaften i Tornby-Vidstrup Sognegård.

Ved forårets anden sangaften i sognegården synges der videre af forårets store sangskat - fra højskolesangebogen, DGI-sangbogen og kirkesangbogen, som udkom i 2017. Kirkesangbogen kaldes også for salmebogens “lillesøster", og den søger at videreudvikle og dermed styrke den helt unikke danske tradition for kirkelig fællessang. Den udstikker et nyt spor mellem Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen, og præsenterer en bred vifte af musikalske og tekstlige udtryksformer. I løbet af aftenen bliver der også rig mulighed for de fremmødte for selv at komme med ønsker til, hvad der skal synges, ligesom der bliver en kop kaffe med kage i pausen. Hanne Sørensen synger for, og Anita Hyldgård Samsing sidder ved flyglet. Vel mødt til en hyggelig sangaften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste