I januar blev der under overskriften "På sangens vinger. En musikalsk soiré" holdt en særdeles vellykket sangaften i Sognegården ved Skallerup kirke. Og succesen gentages nu.
Torben Warncke fra duoen "Dyveke" og Anders Barfoed, ikke mindst kendt som en af hovedkræfterne i Østjysk Musikforsyning, spiller igen op til fællessang onsdag aften i skolernes efterårsferie.
Programmet kommer til at byde på både protestsange og Dansktop-sange. Der bliver naturligvis også sunget både Benny Andersen og Kim Larsen.
Aftenen tager afsæt i begyndelsen til den folkelige sang i Vartov den 17. oktober 1838 - midt i det opbrud, der på forskellig vis var undervejs dengang - der bliver strakt en bue hen over 1968 og tiden derefter, hvor sang og musik også på forskellig vis blev del af et opbrud.
Sangaften i Skallerup i efterårsferien
Programmet byder på protestsange og Dansktop-sange samt sang af Benny Andersen og Kim Larsen
14. oktober 2018 kl. 05.06