Billede beskrivelse

Sang skaber glæde og trivsel for børn i Hjørring Kommune

07. oktober 2024 kl. 06.04

HJØRRING: Sangkraft Hjørring har som en del af projektet "Syng dig glad – sang er trivsel" arrangeret to inspirerende workshopdage med fokus på trivselssang for indskolingsbørn i Hjørring Kommune.

Workshoppen blev ledet af korleder Signe Sørensen, som delte sine erfaringer fra projektet "Alle Kan Synge" og skabte en sangglad og motiverende oplevelse for både elever, lærere og pædagoger.

Elever fra Hirtshals Skole og Bagterpskolen deltog i workshoppen, som var en del af det større projekt.

Byrådsmedlem Thomas Klimek åbnede workshoppen med en tale til de 200 indskolingsbørn fra Hirtshals Skole, der senere optrådte med en koncert for deres forældre og bedsteforældre.

Niels Viberg fra Radio Skaga FM besøgte også arrangementet og producerede en podcast om projektet "Syng dig glad – sang er trivsel", hvor nogle af børnene fortæller, hvorfor sang gør dem glade.

Projektet "Syng dig glad – sang er trivsel" er støttet af Nordea Fonden, Sangens Hus og Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste