Samarbejde om sankthansaften i Tversted
Tversted Bjærgelaug og Tversted Borger og Turistforening fejrer sankthansaften den 23. juni på stranden.
Der er optog gennem byen med Fladbåden, spillemand og mange glade mennesker. Og det er med afgang fra kirken kl. 19.00
Bålet tændes på stranden kl. 20.00, og båltalen holdes af regionsmedlem Lone Sondrup.
Bjærgelauget tænder den store grill, og laugsmedlemmer har i forvejen været i gang siden kl. 17, hvor bådehuset åbner.
Der kan købes grillpølser, lækre vafler m/tilbehør, kaffe, øl, vand osv.
- Vi håber, at rigtig mange vil følge optoget og lægge vejen forbi Bådehuset og stranden, skriver de to foreninger i indbydelsen til arrangementet.