Så er klubmestrene fundet
Sindal Golfklub havde relativt godt vejr til klubmesterskaberne
KOMMUNEN: I weekenden var der klubmesterskaber i Sindal Golf Klub og vejrguderne havde i løbet af ugen sagt der ville komme op imod 50 mm regn lørdag.
Heldigvis fik de ikke ret og lørdagens match forløb uden afbrydelser.
Der kom dog vand ned fra oven – men slet ikke i de mængder, der var lovet.
Lørdagens første runde forløb uden de store problemer, og alle kom nogenlunde tørskoet ind – og scores var fine hele vejen rundt – og spille tempoet var fint.
Søndag havde vejrguderne så sørget for et forrygende sensommervejr – med høj sol og blå himmel da turneringen begyndte og det holdt hele vejen igennem matchen – der var virkelig flotte scores og et godt spilletempo.
Efter runderne lørdag og søndag skulle klubmesteren afsløres og det foregik udenfor i smukt solskinsvejr.
I Herre Senior rækken måtte man ud i omspil for at finde vinderen, og efter et huls omspil kunne Jørgen Hove kåres som klubmester foran John Christensen
Klubmestre i alle rækkerne blev:
Junior-rækken:
1. Simon Bøgh 192 slag
2. Simon Larsen 215 slag
3. Magnus Stubben 224 slag
Herrer veteran:
1. Leif Magersholt
2. Erik Jensen
3. Mogens Ellegaard Petersen
Damer Veteran:
1. Lisbet Kveiborg
2. Ellen Pedersen
3. Kirsten H. Christensen
Herre Senior:
1. Jørgen Hove
2. John Christensen
3. Brian Ejsing
Dame Senior:
1. Ulla Kirk
2. Grethe Rømer
3. Lone Fjeldgaard
Damer:
1. Carina Lykke Eriksson
2. Freja R. Poulsen
3. Lene Gudiksen
Herrer:
1. Kim Kronborg
2. Otto Sort
3. Casper Svendsen