Billede beskrivelse

Så du nordlyset i forrige weekend?

21. maj 2024 kl. 14.00
Opdateret kl. 14.30

LØKKEN: Det sker ikke så tit, at det fantastiske nordlys er så kraftigt, som det var i maj måneds 2. weekend - og flere i Løkken-området var ude at knipse løs med kameraet og mobilen.

Her har nordlysentusiaster den fordel, at der ikke er større byer i nærheden, som kan være lysforurenende - så der er ofte fine muligheder for de mange interesserede.

Bemærkelsesværdig oplevelse

Jorden blev ramt af hovedstormen i en geomagnetisk storm, som opnåede den sjældne G5-status - normalt kræver det blot G2- eller G3-niveau for at se det i Danmark.

Billede beskrivelse

Faktisk er det den første storm af sin art helt tilbage siden 2003, hvor solstorme blandt andet medførte strømsvigt i Sverige og skader på energiinfrastruktur i Sydafrika.

Solstorme i denne kategori medfører en risiko for forstyrrelser for satellitter og elnet, men det lod dog til, at de sociale medier fortsatte med at virke i bedste velgående.

Billede beskrivelse

Således blev der delt flotte fotos online - ikke kun i Løkken-området, men over hele verden, idet lyset også kunne ses i andre dele af Europa, Asien, Australien og USA.

Sådan opstår det farverige lys

Nordlys befinder sig i ionosfæren, og udløses af solens elektrisk ladede partikler, som rammer jordens magnetfelt i forbindelse med eksplosioner i solens øvre atmosfære.

Billede beskrivelse

Det er disse kraftige udbrud, der også kaldes for solstorme, og partiklerne går i forbindelse med ioniserede atomer, og udsender det fluorescerende lys, som vi ser på himlen herfra.

Farverne afhænger af stoffet, der påvirkes, og den mest normale farve er grøn, hvilket udløses af iltatomer, mens de sjældne rødlige farver udløses af ioniseret nitrogen.

Hvis du selv var ude at tage nogle smukke billeder af nordlyset, hvorfor så ikke dele det med alle - det gør du nemt på Facebook i artikeltråden under Ligeher.nu Hjørring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste