HJØRRING: Foreningen" Rundt på Gulvet" arrangerer onsdag 31. oktober fra klokken 19.30 til 22 igen folkedansebal i Kulturcafeen, Trollhættanvej 18 i Hjørring.
Alle interesserede er velkomne, der er gratis adgang.
Musikken leveres af "Hirtshals Junior Spillemænd", som består af 40 børn fra 5. klasse på Hirtshals Skole og deres lærere.
"Hirtshals Junior Spillemænd" Spiller violin, guitar, klarinet, bas, harmonika og slagtøj.
Børnene spiller op til fællessang og en kort koncert.
Derefter spiller de dygtige lærere op til dans. Kaj Bertelsen vil instruere dansen.
Deltagerne kan ifølge arrangørerne se frem til en rigtig festlig aften og et gensyn med alle de små og store spillemænd.
Der kan købes kaffe, øl og vand i Cafeen.
Man må selv medbringe kage og godt humør.

Rundt på Gulvet byder op til bal

Folkedanserbal i Kulturcaféen med Hirtshals Junior Spillemænd

29. oktober 2018 kl. 07.20
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste