Billede beskrivelse

Run på rengøringskurser

EUC Nord melder om travlhed for onlinekurser for rengøringspersonale

28. april 2020 kl. 10.01

HJØRRING: I øjeblikket er der ikke uventet et stort behov for covid19-uddannet rengøringspersonale. Og det giver travlhed hos EUC Nord

- I mandags startede vi med at udbyde et online kursus henvendt til rengøringsassistenter, som skal arbejde ud fra de retningslinjer som Sundhedsstyrelsen har lavet , og i løbet af ugen har vi haft 150 gennem kursusforløbet, siger uddannelseschef Dennis Kindberg fra EUC Nord.

Kursusforløbet tager blot et par timer og man tager det online.

- Der er et stort behov for kurser af denne type og vi forventer, at tilgangen fortsætter i den kommende tid. Næst efter personlig adfærd er hygiejne og rengøring ekstremt vigtigt for at inddæmme smittespredningen. Derfor er rengøringspersonalets viden og kompetencer også af vital betydning, når vi skal beskytte hinanden, siger Dennis Kindberg.

Deltageren får viden om de specifikke retningslinjer fra Sundhedsstyrelsens vejledning relateret til rengøring, personlig hygiejne og minimering af smittespredning.

Dennis Kindberg oplyser, at man også har startet et online heldagskursus op, som kommer mere i dybden med emnet.

Men det er ikke det eneste onlinekursus, der efterspørges netop nu.

- Vi har derfor udviklet flere end 20 forskellige online-kurser vi udbyder i øjeblikket. Nogle har mere succes end andre, men det er helt tydeligt, at der er en meget stor interesse for at tage kurser online, hvis vi rammer de rigtige behov, understreger markedschef Kasper Boelskifte-Jensen fra EUC Nord .

- Og online-undervisning har den fordel, at vi kan udbyde dem ret hurtigt, da planlægningen er noget nemmere – især, hvis det er kurser, som kursisterne kan tage, når det passer dem.

- Vores evaluering af de kurser vi allerede har afholdt er gode, så vi fortsætter med at udvikle nye kurser indenfor stort set alle brancher.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste