Røde Kors: Smid tøjet for en god sag i Sindal
Ved at donere dit brugte tøj til Røde Kors i den landsdækkende Smid Tøjet-kampagne, kan du være med til at støtte arbejdet for udsatte og sårbare mennesker
SINDAL: Foråret kalder på rengøring og gennemgang af bunkerne i klædeskabet.
Mange af os kan nikke genkendende til tøjstykker og sko, som har samlet støv lidt for længe i klædeskabet.
Forvaskede skjorter ude af facon, bukserne du inderst inde ved, du aldrig kommer til at passe igen eller de fejlkøbte lilla støvler, der næppe får en renaissance.
Nu er det igen tid til at rydde op i garderoben. Fra den 1. april og to uger frem kan du donere dit brugte tøj til Røde Kors i forbindelse med den landsdækkende Smid Tøjet-kampagne.
Man har naturligvis mulighed for at aflevere dit brugte tøj til Røde Kors hele året rundt, men Smid Tøjet-kampagnen er en god anledning til at få ryddet godt op i klædeskabet og samtidig støtte en god sag, lyder det fra Røde Kors-butikken i Nørregade