Om mindre end et år er der bygget 25 rækkehuse på området. Projektleder Rune Kongerslev Larsen og udlejningsansvarlig i Aalborg Boligselskab, Allan Hedegaaard, fortæller, at mange af lejemålene allerede er udlejet, mens fem kontrakter er underskrevet. Foto: Bente Poder
Livet her

Rift om rækkehuse: 25 nye boliger står klar til lejerne om mindre end et år

11. maj 2022 kl. 07:35

HJØRRING: Et nyt boligområde med 25 rækkehuse er på vej i Højene øst på Spangkærvej 57. Området får børnehave og en sti til skole, hal og dagligvarebutikker som nærmeste nabo.

En lille skov er fjernet og et privat hus - inklusiv en yogahytte - er lige nu under nedrivning. Om få uger rykker maskinerne ind og begynder nybyggeriet, og ti måneder senere kan de første nye lejere flytte ind.

Det nye boligområde får navnet Blomsterkæret.

Klar til at bygge

- Det er efterhånden et halvt år siden vi kunne offentliggøre, at Blomsterkæret er på tegnebrættet. Derfor er vi nu, trods et marked med højere renter og stigende priser på materialer, klar til at begynde byggeprocessen af vores nye boligkvarter, fortæller projektleder Rune Kongerslev Larsen.

Bag projektet står selskabet Spangkæret 57 Aps

- Vi har i januar i år afsluttet vores projektbyggeri Spangkæret. Under udlejningen af Spangkæret oplevede vi en meget stor efterspørgsel, som desværre oversteg udbuddet, af de 30 rækkehuse vi opførte. Vores udlejningsansvarlige fra Aalborg Boligselskab kunne melde fuldt udlejet et halvt år forinden første indflytning, fortæller Rune Kongerslev Larsen.

- På baggrund af den store efterspørgsel, den gode byggeproces og sammenspillet mellem de involveret parter, gentager vi succesen og bygger Blomsterkæret, som bliver opføres i stil med Spangkæret. Vi kan allerede på nuværende tidspunkt meddele at flere af rækkehusene er udlejet.

Skoven er fældet og huset på matriklen er under nedrivning. Om få uger rykker mandskabet ind og går i gang med nybyggeriet på området.

Plads både ude og inde

Boligerne er på 100 kvadratmeter og bliver opført med to forskellige indretninger med enten tre eller fire værelser.

Begge type rækkehuse har højt til loftet - en såkaldt ensidet lofthældning.

- Og det giver et fantastisk lysindfald fra de store glaspartier, tilføjer Rune Kongerslev Larsen.

Husene har et stort og rummeligt køkken-alrum med køkken-ø eller vinkelkøkken, badeværelse med integreret bruseniche og værelser med opbevaringsplads.

- Boligerne bliver opført i kvalitetsmaterialer, har gulvvarme, ventilationsanlæg og alt i hårde hvidevarer.

Hvert rækkehus får desuden en carport med skur og p-plads samt en for- og baghave i forskellige størrelser alt efter beliggenheden.

Venteliste på lejemålene

Udlejningsansvarlig Allan Hedegaard konstaterer, at denne type lejemål er populære hos både børnefamilier og ældre lejere, der har solgt deres parcelhus og har forladt arbejdsmarkedet.

- Folk vil gerne have noget, der er lækkert at bo i, et sted der er let og holde og hvor tingene bare fungerer, siger Allan Hedegaard.

- Vi har mange på ventelisten til de nye boliger. Fire-fem af kontakterne er allerede underskrevet, og i de kommende uge bliver der formentlig underskrevet i alt 20 kontrakter.

- I Spangkæret hoppede en halv snes lejere fra, fordi de ikke havde fået deres hus solgt, og folk fik hele deres depositum retur, så ingen af dem har mistet en femøre, smiler Allan Hedegaard.

Læs mere på om Blomsterkæret på blomsterkæret.dk

Se også
Alt er udlejet i Spangkæret: Flere lejeboliger er på vej i området

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu