Revyernes Revy søndag i teltet på Bakken. Årets revykomponist Henrik Baloo Andersen. Foto: Martin Sylvest/Scanpix Scanpix Denmark
Revypris til Hjørring-komponist
Revyernes Revy 2017 blev søndag aften spillet for et fuldt hus i Cirkusrevyens telt på Bakken i Klampenborg.
Efter selve revyen blev uddelt en række priser.
Der var tre komponister nomineret til Årets Revykomponist, og vinderen blev Henrik "Baloo" Andersen, Hjørring-Revyen
Revyernes Revy finder sted denne ene gang om året og er sammensat af nogle af de bedste numre fra landets sommerrevyer.
Arrangøren af forestillingen er Skuespillerforeningen af 1879, og indtægterne går til foreningens humanitære arbejde.
Karen-Lise Mynster var aftenens konferencier.