Revybilletter revet væk

Føtex har købt forestilling til Lundegårdrevyen - udsolgt på bare 22 minutter

29. marts 2019 kl. 09.22

HJØRRING: 22 minutter. Så lang tid gik der, fra Føtex Hjørring åbnede salg af revybilletter, til den sidste billet var solgt.

Hermed sendte Føtex 436 billetter over disken.

- Og udsolgt på 22 minutter - det er vist rekord, lyder det fra Morten Kjær, varehuschef.

Føtex-kunderne skal i Lundegårdrevyen onsdag 15. maj. Og nåede man ikke at få billet til denne forestilling, er der fortsat masser af muligheder for at få sig et godt grin sammen med revy-teamet i Lundergårdrevyen. Der er premiere på revyen 3. maj, og sæsonen byder på samlet ti forestillinger. Tre af dem er solgt til lokale firmaer. Foruden Føtex har Hjørring Antenne Selskab og Nordjyske Bank Hjørring købt hver en forestilling.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste