Frederik Christensen fra teknik og miljø i gang i liften for at tage krankrogen af igen - og for at rette på lyskæderne.
Livet her

Rejst op igen - men får nok ny placering næste år: - Tænk hvis det rammer nogen

20. november 2020 kl. 11:00

HIRTSHALS: Fredag morgen blev det store juletræ på Den Grønne Plads rejst op igen efter det var væltet i stormen natten til torsdag 19. november.

- Det er et meget flot træ, vi har fundet til Hirtshals i år - og det kan være medvirkende til, at det er væltet: Der er jo rigtig mange grene på træet, siger Birgitte Fuglsang fra teknik og miljø i Hjørring Kommune.

- Men jeg synes, vi skal flytte træet et nyt sted hen næste år. Hvis det står ved siden af det ovale vandbassin, så står det mere i læ for vinden fra sydvest og vest. Og det har den store fordel, at træet kan ses fra Nørregade. Det der er allermest vigtigt er, at vi får støbt nogle forankringer ned i fliserne. Vi skal gøre noget, for det vælter jo hvert år, siger Birgitte Fuglsang.

- Og det er alt for farligt - tænk hvis det rammer nogen. Ved flytningen kommer træet også længere væk fra vej og fortov, og dermed mindre farligt, når og hvis det vælter igen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu