Billede beskrivelse

Reformation i børnehøjde i Hjørring Kommune

13. september 2017 kl. 12.03

Middelaldermusik, urtekundskab og katolsk messe afløser den mere traditionelle Luther-undervisning, når mere end 500 elever fra kommunens 5. og 6. klasser torsdag tager på en tidsrejse tilbage til reformationens tid i Hjørring.

Tidsrejsen tager udgangspunkt i hvordan reformationen ændrede hverdagslivet for almindelige mennesker og ikke mindst børnene.

Efter en fælles optakt omkring Sankt Catharinæe Kirke vil eleverne klassevis besøge tre forskellige poster. I de tre middelalderkirker i byen kommer eleverne for eksempel til at opleve forskellen på en katolsk messe og en evangelisk luthersk gudstjeneste. Andre poster giver blandt andet indsigt i tidens brug af urter og middelaldermusik.

- Ved af komme ud i byens middelalderkirker og opleve eksempler på dagliglivet på egn krop, får eleverne en særlig form for erkendelse af, hvordan de historiske og religiøse ændringer påvirkede livet, fortæller konsulent Lars Haakonsen, Hjørring Kommune.

Han er også koordinator ved Nationalt netværk af skoletjeneste.

Arrangementet er også et bidrag til 500 året for Reformationen. Dagen er arrangeret sammen med Storytelling Nordjylland, Børglum Kloster Spillene, Stygge Krumpen dagene, skole-kirke tjenesten i Hjørring Kommune samt lokale historie- og kristenkundskabslærere i kommunens skoler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste