Redning med helikopter: Masser af folk fulgte med på stranden

Der var dog tale om en øvelse på Tornby Strand

16. juli 2021 kl. 12.21

TORNBY: En del badegæster på stranden ved Tornby fik sig lige en ekstra oplevelse, da der pludselig indfandt sig en redningshelikopter ude over vandet ved den nordjyske strand.

Fra helikopteren blev en redningsmand hængende i en line sænket ned i vandet og kort efter hejst op igen.

Herefter landede helikopteren nær tårnet, der huser Trygfondens livreddere på Tornby strand, hvorefter den lettede igen og forsvandt.

For badegæsterne lignede det en redningsaktion, men det var der dog ikke tale om.

- Der er en del øvelsesaktivitet i det nordjyske. Og det her er også en øvelse, lyder det fra vagthavende hos Forsvarets Operationscenter i Karup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste