Billede beskrivelse

Realitystjerne besøger Hjørring

08. marts 2022 kl. 11.00

Er det simple liv at foretrække fremfor et liv i overflod? Et liv uden hverdagens bekvemmeligheder, hvor livet ikke er forplumret af forstyrrende elementer. Et liv hvor der arbejdes og senere nydes frugten af det hårde og nøjsomme arbejde. Er det et lykkeligere liv?

Det vil vinderen af realityprogrammet ”Hjem til gården” Peter Viuff, også kaldet Peter Provst, fortælle om tirsdag aften den 15. marts i Ungdomshuset i Hjørring. Det er KFUM og KFUK, der har inviteret den noget utraditionelle deltager i et realityprogram Peter Viuff, der er provst i Malt Provsti, til en aften, hvor han på en levende og humoristisk måde fortæller, hvordan det var at deltage i TV2’s realityprogram.

Foredraget er i to afdelinger. Først fortæller Peter Viuff om hans opvækst og en problemfyldt barndom med forældrenes skilsmisse og en skolegang, hvor han ikke lærte noget, fordi han ikke gad. Efter en kort pause tager Peter Viuff bondekasketten på og beretter om deltagelsen i programmet ”Hjem til gården”.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste