Race for Oceans nomineret til Verdensmålsprisen 2020

29. august 2020 kl. 06.00

LØKKEN: Race for Oceans 2020 er netop afsluttet efter 10 fantastiske dage langs den jyske vestkyst. Herunder også et stop i Løkken. Race for Oceans er en event, der henvender sig til alle med passion for havet og understøtter FN’s Verdensmål 14 – Livet i havet. Initiativtager til eventen er Signe Simonsen.

Det er med stor glæde at organisationen kan meddele, at Race for Oceans og Signe Simonsen netop er blevet nomineret til Verdensmålsprisen 2020 i kategorien ”Ildsjælsprisen”.

Signe Simonsen siger: - Det er et fælles problem med den stigende plastikforurening i havene, hvorfor eventen også er for alle. Jeg er utrolig glad for de mange mennesker, der støtter op om Race for Oceans. Jeg ser virkelig nomineringen til Verdensmålsprisen 2020 som en anerkendelse af den store indsats, Race for Oceans og de mange lokale ildsjæle har ydet for at skabe fokus på et alvorligt problem. Det er en stor ære og jeg er virkelig glad for nomineringen, slutter Signe Simonsen.

Ildsjælsprisen afgøres via en afstemning, der løber frem til d. 1. september, og man kan stemme på følgende link: https://www.verdensmaal.org/verdensmaalsprisen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste