Rabatbog skal understøtte den lokale handel

Byens Rabatbog dækker 32 butikker i Hjørring, Sindal, Hirtshals og Løkken

29. august 2018 kl. 19.29
HJØRRING: For første gang udkommer Byens Rabatbog i Hjørring kommune.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem NORDJYSKE Medier og handelsstandsforeningerne i Hjørring, Sindal, Hirtshals og Løkken.
32 forskellige forretninger og erhvervsdrivende er med i bogen, der er udkommet i 12.000 eksemplarer.
Et bredt udvalg af brancher er repræsenteret, så der skulle være fristelser for alle husstandens medlemmer.
- Vi sætter med bogen fokus på den lokale handel og vil gerne medvirke til at skabe vækst for lokale forretninger og erhvervsdrivende, siger account manager Pernille Ørum, NORDJYSKE Medier, om udgivelsen.
I alt er der trykt 12.000 eksemplarer og udover dem, der ligger i forretningerne, vil der også blive husstandsomdelt rabatbøger til udvalgte områder.
Man kan få udleveret et eksemplar af rabatbogen ved at besøge en af de deltagende forretninger i perioden fra 30. august til 13. september.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste