Puch klubben i Bindslev indbyder til veterantræf
Så er Puch klubben i Bindslev ved at være klar til Bindslev Veteran Knallert træf.
Træffet i 2017 var en stor succes ikke mindst på grund af alle de norske deltagere
I år har Den lokale Vespa Ciao klub fra Skagen meldt deres ankomst, og skal nok trække nysgerrige til Bindslev, hvor det hele foregår på området bag Tannisbugthallen.
Fredag er der gang i den fra kl. 12, hvor pladsen åbner, og lørdag er det allerede fra kl. 9 med stort knallertstumpemarked og stor fælles tur kl. 10.
Igen i år satser klubben på live musik og fest begge dage. Fredag er det Flex der spiller op, og lørdag er der live musik med Retro.
Lørdag er der stumpemarked, og den traditionelle fælles kørertur starter kl. 10, og der vil dagen igennem være forskellige konkurrencer, blandt andet motor kast, Slow Race og det legendariske Ringridning på knallert.
Alle er velkommen med eller uden knallert.