HJØRRING: Du kan komme ind bag trylleriets illusioner torsdag 19. april, når søskendeparret David og Frederikke Tholander inviterer publikum til foredrag om psykologien bag magien.
Trylologi er et foredrag baseret på forskning, optiske illusioner og live trylleri. Frederikke er uddannet psykolog, og David har 20 års erfaring som tryllekunstner. Det erfarne makkerpar viser i foredraget, hvordan vores finurlige hjerne er fyldt med skjulte assistenter og usynlige snore, som tryllekunstneren benytter til at forbavse, overraske og underholde.
"Frederikke og David er dygtige formidlere og deres foredrag er fyldt med både faglighed og humor. Man bliver klogere på hjernen og underholdt på samme tid" siger eventkoordinator, Pia Mourier
Trylologi kan ses på Vendsyssel Teater torsdag d. 19. april kl. 19.30 i teatrets musiksal.

Psykologi og trylleri på Vendsyssel Teater

Kom bag om magien med søskendeparret David og Frederikke

16. april 2018 kl. 18.59
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste