Preben signerer sin biografi
Skuespiller Preben Kristensen besøger lørdag 16. marts Arnold Busck i Hjørring
HJØRRING: Skuespiller Preben Kristensen besøger lørdag den 16. marts Arnold Busck i Hjørring. Preben Kristensen der i øjeblikket er aktuel på Vendsyssel Teater med forestillingen ”Et dukkehjem” og senere på året medvirker i Hjørring Revyen, signerer sin nye biografi ”Husk at være glad” fra kl. 13 - 14 på centertorvet i Metropol ShoppingCenter.
Forlaget skriver blandt følgende om bogen: Preben Kristensen er gået på opdagelse i sit eget liv. For hvordan hænger det hele egentlig sammen? Han er en arbejderdreng fra Skive på de bonede gulve. En folkelig komiker den ene aften og en højt agtet karakterskuespiller den næste. Et yderst privat menneske i offentlighedens skarpe spotlys. Med sine øjne rettet direkte mod læseren fortæller han levende og reflekteret om, at barndomshjemmets stærke grundværdier har båret ham: Livsglæde, nysgerrighed og flid.