Billede beskrivelse

Poulstrup-spejder kåret som årets leder

Vest-Vendsyssel Distrikt hos KFUM Spejderne uddelte skulderklap til Mette Karlsen, Poulstrup Gruppen

26. april 2019 kl. 14.05

HJØRRING: Hvert år kigger lederkredsen i Vest-Vendsyssel Distrikt hos KFUM Spejderne, rundt for at få øje på en person, der fortjener lidt ekstra anerkendelse, og samtidig får lov at kalde sig Årets Spejderleder i et helt år.

I forbindelse med en inspirationsaften, onsdag den 10. april, blev Årets Spejderleder 2019 afsløret, og det blev Mette Karlsen fra KFUM Spejderne i Poulstrup.

På KFUM Spejderne, Vest-Vendsyssel Distrikts hjemmeside, står således om begrundelsen for valget af Mette Karlsen som Årets Spejderleder 2019:

”Mette blev udvalgt blandt andet på baggrund af denne sætning: Mette har fokus på udvikling. Rækker gerne ud og trækker på erfaringer fra andre grupper.

Mette var indstillet af Karen Thomine Christensen fra Saltum Gruppe. Det glæder rigtigt meget at man i forbindelse med Årets Leder kigger ud over sin egen gruppe.”HH

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste