Billede beskrivelse

Populært udflugtsmål: Vinter ved Tversted Søerne - sådan skal ænderne fodres

11. februar 2021 kl. 11.20

Tversted Søerne er altid et yndet udflugtsmål. I lørdags var ingen undtagelse. Parkeringspladsen var fyldt til bristepunktet som på en god sommerdag. Vejret var da også ideelt til en frisk spadseretur rundt om søerne og måske ned til havet, selvom det både var meget koldt og blæsende. Blæsten var dog mest bidende ved havet. I plantagen var der læ, og der var da også flere, der nød den medbragte kaffe i solen.

Søerne er nu frosne, men heldigvis er der i den første af søerne lavet en våge til de mange vildænder. For mange, især børn, er det en stor naturoplevelse at fodre ænderne. Naturstyrelsen anbefaler, at der fordres på en miljørigtig måde, hvor der kun bruges overskudsbrød hjemmefra og kun 1 - 2 skiver brød pr. tur. Riv brødet i små stykker, læg brødet på land, smid ikke brød i vandet og tøm ikke posen i vandet efter fodring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste