Tallene fra Dansk Erhverv viser, at Hjørring Kommune havde 263.381 overnatninger i 2019 og i 2020 var tallet 445.481 en stigning på 69 procent. Samlet set foretog danske turister 9,4 mio. overnatninger på de danske overnatningssteder i sommeren 2019, det seneste normale år før corona. I sommeren 2020 steg tallet til 12,9 mio. I hele 2019 foretog danskerne 27,2 mio. overnatninger. Arkivfoto: Hans Ravn
Livet her

Populær feriekommune: Hr og fru Danmark valgte overnatning i Hjørring Kommune i 2020

Tal fra Dansk Erhverv viser, at Hjørring Kommune havde 445.481 overnatninger i 2020 - en stigning på 69 procent i forhold til 2019

27. juli 2021 kl. 07:19

HJØRRING: Igen i år vrimler det med danske turister i sommerlandet. En oversigt fra Dansk Erhverv viser, hvor der er størst chance for at møde hr og fru Danmark.

På et top ti over danskernes mest populære sommerdestinationer i Danmark finder vi København på en stærk førsteplads, efterfulgt af solskinsøen Bornholm. På en tredjeplads kommer Jammerbugt Kommune, mens Hjørring kommuner ligger på en sjette plads. Tallene fra Dansk Erhverv viser, at Hjørring Kommune havde 263.381 overnatninger i 2019 og i 2020 var tallet 445.481 en stigning på 69 procent.

Dansk Erhverv har lavet opgørelsen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. De officielle overnatningstal dækker overnatninger på: hotel, feriecenter, camping, lejet feriehus, vandrerhjem og lystbådehavne.

- Top 10 afspejler meget godt, hvor vigtigt et erhverv turismen er for store dele af landets kommuner. Jyske kommuner har topplaceringer, men de har også mange feriehuse, som giver dem stor overnatnings-kapacitet. Lige udenfor top 10 finder vi også Svendborg og Lolland. Turismen på Fyn, Sjælland og øerne fylder samlet set også en hel del, lyder det fra Kirstine Tolstrup Nielsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Sommeren i krystalkuglen

Sommeren sidste år var usædvanlig, da coronapandemien lagde en enorm dæmper på rejser ind og ud af landet. Her var danskernes kærlighed til Danmark en stor hjælp for turismen, da det bidrog til at mindske tabet af de udenlandske gæster.

- Det forventes, at danskerne igen i år prioriterer sommerferie i Danmark, også selvom der er bedre muligheder i år for at rejse ud. Danskernes feriehusbookinger ser stærke ud for de kommende måneder.

- Eneste minus er, at turismen i København forsat er i store vanskeligheder, med en akut mangel på danske såvel som udenlandske turister. De danskere, der fortsat overvejer en ferie i ferien, kan med fordel kigge mod hovedstaden – her venter masser af gode oplevelser, siger Kirstine Tolstrup Nielsen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

København hoplevede et fald på 18 procent fra 2019 til 2020.

Samlet set foretog danske turister 9,4 mio. overnatninger på de danske overnatningssteder i sommeren 2019, det seneste normale år før corona. I sommeren 2020 steg tallet til 12,9 mio. I hele 2019 foretog danskerne 27,2 mio. overnatninger.

Dansk Erhverv har lavet opgørelsen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. De officielle overnatningstal dækker overnatninger på: hotel, feriecenter, camping, lejet feriehus, vandrerhjem, lystbådehavn.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu