Pop-up udstilling skærtorsdag
Skærtorsdag 29. marts kl. 11 - 17 holder Kim Baltzer påskeudstilling i Skolegade 2 i Hjørring. Udstillingen er åben for en enkelt dag, men man vil kunne se malerierne udstillet i vinduerne i en længere periode.
- Vores Pop-up Galleri har lige fået nye udstillingslokaler i Skolegade, og nu glæder vi os til at vise de nye malerier og lokalerne frem. Vi holder jo ikke åben til dagligt, for der vil jeg hellere bruge tiden til at male, siger kunstneren Kim Baltzer.
De nye malerier tager - som tidligere malerier - udgangspunkt i den Nordvestjyske natur.
På dagen laves der også en lille separat udstilling for børn i et tilstødende lokale. I børneudstillingen indgår malerier, som stammer fra bogen "Ø" - en børne- og ungebog, som Kim Baltzers partner har skrevet.
På udstillingsdagen serveres smagsprøver fra den italienske restaurant Maschera di Ferro i Stokbrogade.tn