Plads til flere foreninger i jubilæumsparade

02. marts 2018 kl. 09.07

Hjørrings 775 års købstadsjubilæum fejres med folkefest 28. marts, og alle Hjørrings foreninger inviteres til at gå med i den store parade klokken 16.30-18.

- Vi har allerede rundet 40 foreninger i paraden, og det er vildt flot. Men vi vil gerne have endnu flere med. Det gælder jo om at vise så meget som muligt at det vi er stolte af - som er jubilæets tema, siger kulturkonsulent Leif Lund Jakobsen

- Jo flere vi bliver, jo festligere. Kom i klubdragt eller uniform, så det kommer til at se rigtig festligt ud, lyder opfordringen.

Der er samme aften Open By Night, så gågaden kommer til at syde af oplevelser og gode tilbud.

- Det bliver et farverigt, mangfoldigt optog, som viser nogle af de ting, vi er stolte af i Hjørring.

Kor, orkestre, fodboldklubber, kampsport, folkedansere, rideklubber, rollespillere, skuespillere og mange andre vandrer med fuld musik fra Stokbrogade til Springvandspladsen og videre ned gennem Østergade.

Alle i optoget får udleveret jubilæumsflag.

Tilmeld kan ske via: www.hjoerring.dk/775

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste