Pitstop: Regn og succes gav problem med ny MTB bane ved Tversted
Det nye mountainbike spor ved Tversted har været en kæmpesucces, men ifølge det nyeste nyhedsbrev fra Tversted Borger- og Turistforening giver successen også så store problemer, at banen skal have et hvil.
På grund af den regnvåde vinter er banen så meget opkørt, at det er nødvendigt at lukke ned i en periode indtil forår og tørvejr kan ændre på banens beskaffenhed.
- På nuværende tidspunkt kan det ikke oplyses, hvornår banen bliver åbnet igen.