Pilgrimsvandring på Klosterruten med tekstning for hørehæmmede

10. juni 2017 kl. 05.59

Vi holder den årlige pilgrimsvandring fra Vrejlev kirke i år. Vi starter ved kirken onsdag den 14. juni, kl. 19.00 og "går en gudstjeneste" på Klosterruten. Vi har afkortet ruten lidt, så den er ca. 4½ km, og meget af turen er i terræn, så det er en god ide at have fornuftigt fodtøj på.

Det oplyser kirketjeneren ved Vrejlev Kirke.

I år kan kirken tillige tilbyde tekstning for hørehæmmede, idet landsdelspræst for hørehæmmede Søren Skov Johansen og hans hustru Ginny deltager.

- Vi slutter som altid i kirken med salmesang, velsignelsen og lidt underholdning - samt en godt glas vin/sodavand.

Find traveskoene frem og gå med på en hyggelig, anderledes og meget afslappet gudstjenestetur, lyder opfordringen fra kirken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste