Petersens Hornorkester spillede op igen

Petersen Hornorkester blev genforenet 30 år senere

25. oktober 2019 kl. 05.14

HJØRRING: For 30 år siden spillede Petersens Hornorkester på en ladvogn mellem Blokhus og Løkken i forbindelse med en festlig markering af Blå Flag-strandene.

30 år senere blev de fire musikere genforenet, da de spillede til morgensang i forbindelse med en guldbryllupsfest. I øvrigt hos den ene musikers forældre.

De fire musikere er Ernest Petersen, Lars Ole Schmidt, Gunnar La Cour og Søren Lundorf - og genforeningen skete til guldbryllup hos Sørens forældre.

- Dengang for 30 år siden spillede vi alle i Hjørring Brassband, fortæller Ernest Petersen.

Ernest Petersen og Gunnar La Cour spiller i dag i Bagterp Blæseorkester, Lars Oles Schmidt spiller trompet i Aalborg Symfoniorkester, mens Søren Lundorf er pilot og ikke er tilknyttet et orkester.

Alle fire musikere kunne dog uden problemer finde harmonien og melodien til de klassiske guldbryllupssange.

Tre af musikerne i øvrigt spillet i filmen ”Hjælp min datter vil giftes” fra 1993 - filmen blev optaget i Hjørring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste