Billede beskrivelse

Personlige rekorder i bassinet

08. maj 2017 kl. 09.48

Årgangssvømmere fra S68 har deltaget i Vestdansk mesterskab i Thisted.

Det blev til en mindeværdig weekend, hvor Lærke Høgsted, Kristian Rasmussen, Elias Jonsson, Niklas Højbjerg og Anna Munk Fuglsang deltog.

- En god weekend med meget hurtig svømning og mange gode oplevelser for alle deltagere, lyder konklusionen.

Det blev til 100 procent personlige rekorder i alle starter for svømmere fra S68, heriblandt et mesterskab til Anna i 50 M brystsvømning og en bronzemedalje i 50 M butterfly.

Anna var desuden 1/10 sekunder fra 4. pladsen i 100 og 200 Individuel Medley. Lærke og Elias fik også placeringer i top fem. Lærke nummer fire i 200 M fri. Elias nummer fire i 200 M fly og 400 M Individuel Medley.

Ved årgangsmesterskaberne var endvidere en kombinations konkurrence der løber på tværs af alle løb hen over weekenden - her optjener svømmere point I deres respektive løb. Her samlede Lærke og Elias point til niveau 4 og Anna niveau 3.

Kristian og Niklas deltog ikke hele weekenden på grund af konfirmationer - så de fik ikke et slutresultat i IM-kombinations konkurrencen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste