Per kommer med opfordring og 10.000 kroner: Hjælp med at sprede juleglæde
HJØRRING: Julen nærmer sig, og forventningens glæde er stor hos de fleste. Men der, hvor økonomien i forvejen er presset, kan forventningens glæde hurtigt forvandles til en tung byrde.
Derfor gentager Bauhaus nu succesen med at sprede juleglæde for en modtager i lokalområdet og opfordrer alle kunder til at nominere nogen, der trænger til en opmuntring i julen.
Det skriver Bauhaus i en pressemeddelelse.
Kunderne kan frit vælge
En familie eller en forening. Et værested eller et bofællesskab. Et plejehjem eller et børnehjem. Eller måske noget helt andet.
Bauhaus lader det være helt op til kunderne at vælge, hvem der skal nomineres og dermed have mulighed for at modtage julepakken til en værdi af 10.000 kr.
”Juletid er gavetid, og i år vil vi gerne sørge for en rigtig god julepakke til nogen, der trænger til en opmuntring. Så jeg vil bare opfordre alle vores kunder til at komme med deres bud på, hvem vi skal overraske,” siger Per Knudsen, varehuschef i Bauhaus Hjørring.
Per Knudsen fortæller, at det er let at indstille nominerede på bauhaus.dk eller ved at scanne en QR-kode, som man kan få i byggevarehuset. Man skal bare huske at nominere en kandidat senest den 17. november.
Unik julepakke
Når Bauhaus har fundet en modtager blandt de nominerede, bliver den person kontaktet, som har indstillet kandidaten for i samarbejde med Bauhaus at sammensætte en unik julepakke. Der står altså ikke en færdigpakket julegave klar til at blive uddelt til den heldige.
Julepakken kan for eksempel indeholde alle ingredienser til en lækker julemiddag, et magisk julepyntet hus, en gave til hver beboer på en institution, et ganske særligt juleønske eller noget helt femte. Det afgørende er, at julepakken gør en forskel.
Samtlige 19 Bauhaus i Danmark donerer en julepakke af hver 10.000 kroner til en modtager i lokalområdet. På den måde er kunder i Bauhaus med til at skabe juleglæde over hele landet. Det kræver bare, at du går ind på bauhaus.dk inden den 17. november og fortæller os, hvem der har fortjent en julepakke.