Billede beskrivelse

Pengene 50 gange igen, hvis dronningen nævner denne Vendsyssel-attraktion ...

Man kan - selvfølgelig - spille på, hvilke ord der nævnes i dronningens nytårstale tirsdag

30. december 2019 kl. 13.11

HJØRRING: Man kan ikke bare spille på, hvem der vinder Champions League eller præsidentvalget i USA - det er såmænd også muligt at sætte penge på, hvilke ord dronningen nævner i sin nytårstale tirsdag aften 31. december.

Hos Danske Spil giver ordene ”jul” og ”sorg” eksempelvis pengene 2,5 gange tilbage, mens ord som ”herrelandsholdet” og ”skyderi” giver pengene 20 gange igen.

Men der har også sneget sig et lokalt islæt ind på listen, der indeholder mere end 200 ord.

Rubjerg Knude Fyr, der var alles læber i efteråret, hvor det blev rykket 70 meter ind i landet, giver pengene 50 gange igen, hvis det nævnes i talen.

Lokal-patrioter vil muligvis finde det fornærmende, at Danske Spil åbenbart finder det mere sandsynligt, at Dybbøl Mølle nævnes, da det blot giver pengene 40 gange igen ...

Hvis dronningen nævner personer som Åge Hareide, Kirsten Birgit, Nigel Farage, Boris Johnson eller Nicklas Bendtner giver det investeringen hele 500 gange igen.

Af ukendte årsager optræder Murer-Kjeld slet ikke på listen.tn

De omtalte odds er spottet ved middagstid mandag, men kan ændre sig frem til talen klokken 18 tirsdag aften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste