Billede beskrivelse

Pelle på fem og en halv år giver automografer i Hjørring

Elskelig karakter fra Hjørring Revyen - udødeliggjort af Trine Gadeberg - stiller op til sælfier

30. juni 2021 kl. 10.39
Opdateret kl. 11.31

HJØRRING: Hvis du endnu ikke ved, hvem Pelle er - så gør dig selv den tjeneste at klikke ind på hans facebookside.

Her har brugere i hundredtusindvis set videoer af drengen i blå og rød tophue, som blandt andet fortæller om coronavirus og nedlukning set med en drengs øjne. For han er kun fem og en halv år gammel.

Og det har han været, lige siden skuespiller Trine Gadeberg første gang optrådte som den elskelige dreng, skabt af Kasper le Fevre, i Hjørring Revyen. Hun har begejstret publikum og anmeldere med Pelle, som i øvrigt også er med i dette års udgave af revyen til glæde for dem, der har sikret sig billet.

Se også
Hjørring Revy: Her er anmelderens dom

Har man ikke det, er der alligevel en chance for at møde Pelle.

Hjørring Handel har nemlig fået ham til at møde op i midtbyen, på Springvandspladsen, torsdag 1. juli klokken 16 og en eller to timer frem - eller som Pelle formulerer det: 24 timer syv i minutten. Her er det muligt at få en autograf og et billede med Pelle. Eller som det hedder, når man er fem og en halv år gammel: "Automograf" og "sælfi".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste