Billede beskrivelse

Passer elbilen til dine daglige kørselsbehov?: Her kan du låne en gratis bil i to dage og finde ud af det

24. maj 2021 kl. 16.00

Rigtigt mange danskere ønsker at køre mere miljørigtigt og overvejer derfor at købe en elbil. Det mærker man også hos Brdr. Hosbond, der er Mazda-forhandler i Hjørring, hvor interessen for den nye elbil, Mazda MX-30, har været stor, siden den blev introduceret i november sidste år.

Mazda-ansvarlig Carsten Mortensen oplever, at mange bliver positivt overraskede over køreoplevelsen, når de prøver Mazda MX-30.

- Er den tændt? Sådan lyder det ofte, når vores kunder første gang oplever stilheden i kabinen på vores elbil, forklarer han.

Blandt kunderne oplever man dog også, at der ofte er en barriere eller to, der skal overvindes, før kunderne er klar til gå fra en konventionel bil til en elbil. Der kan eksempelvis være tvivl om, hvorvidt den passer til det daglige kørselsbehov.

Til det siger Carsten Mortensen:

- Det kan vi som bilforhandler ikke afgøre – men vi kan gøre det lettere for kunden at prøve det af i praksis og gøre sine egne erfaringer. Derfor tilbyder vi nu vores kunder, at de kan låne en Mazda MX-30 i to dage.

Initiativet skal sikre, at kunderne får mere end en traditionel prøvekørsel til at finde ud af, hvordan det er at leve med elbilen i det daglige enten som den primære bil eller som bil nr. 2. Carsten Mortensen håber på denne måde at kunne give kunderne en mere sikker grund at stå på, når de skal beslutte, om en kommende bil skal være en elbil eller en bil med benzin- eller dieselmotor.

Om Mazda MX-30

Elmotoren i MX-30 yder 145 hk, og den får strøm fra et batteri med en kapacitet på 35,5 kWh. Det sikrer en rækkevidde efter WLTP-normen på 200 km ved blandet kørsel og 262 km ved bykørsel. Det rækker til mange menneskers behov, når man tager udgangspunkt i, at den gennemsnitlige europæer tilbagelægger 48 km om dagen i sin bil.

Som de øvrige Mazda modeller er MX-30 ganske veludstyret allerede fra laveste udstyrsniveau, ligesom også sikkerheden er på et meget højt niveau. Det blev senest dokumenteret, da den blev crashtestet af Euro NCAP i slutningen af 2020 med et flot 5-stjernet resultat, i den nye skærpede test.

Priserne for den elektriske Mazda MX-30 starter ved 240.100 kroner for den veludstyrede Sky model, og hvis man foretrækker at privatlease fremfor at købe, så er det muligt fra 3.195 kroner om måneden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste