På skattejagt med A-Z
A-Z og Bilka sender Danmark på skattejagt: Find påskeæg eller vær med i jagten på 100.000 kroner, lyder opfordringen.
Danmark er fyldt med smuk natur og historiske steder. Efter en lidt for vinterlig start på foråret, er der nu en ekstra god grund til at komme ud i landet. A-Z og Bilka har nemlig givet mulighed for en ekstra overraskelse på gåturen.
- A-Z og Bilka er meget mere end et indkøbssted. Vi skaber oplevelser for danskerne under navnet BilkaLive, og skattejagten er ved at blive til en tradition, som både vi og kunderne glæder sig til. Sidste år fik vi i hvert fald hele Danmark aktiveret. Et par drenge fra Hillerød fandt hele to af skattene og vandt 20.000 kroner til Bilka. Vesterhavet spillede også en uventet rolle og flyttede lidt på skatten i Vestjylland, som dog blev fundet til sidst, fortæller A-Z og Bilkas eventansvarlige Nicki Stougaard og fortsætter:
- Vi håber, danskerne er klar til at tage familien eller vennerne med ud på endnu en spændende skattejagt.
A-Z og Bilka varmer op til en kæmpe skattejagt i alle dele af Danmark. Jagten starter som en påskejagt, hvor der fra 23. marts klokken 14 er gemt 20.000 magnetiske påskeæg i de byer, hvor der ligger en A-Z eller Bilka. Fem af disse æg kan indløses til en æske med ni små påskeæg i A-Z eller Bilkas kundeservice. Magneterne kan indløses indtil 1. juli 2018.
Fra 4. april er der gemt magneter med et BilkaLive logo i guld på 10 hemmelige steder i Danmark. Hver af disse guldmagneter indløser et gavekort på 10.000 kroner til A-Z eller Bilka, når de afleveres i kundeservice. Kundeservice verificerer, at magneten er ægte, og at der ikke er tale om en kopi.
En skattejagt kræver ledetråde, og der vil blive frigivet en ny ledetråd for hver af de ti gemmesteder på Bilkas facebookside hver dag klokken 12 fra 4. april. Der er syv ledetråde i alt til hver skat - men mon ikke de fleste bliver fundet inden ugen er omme. Også guldmagneterne kan indløses frem til 1. juli 2018 i