På rundtur blandt Hjørrings skulpturer
Skulpturvandring i Hjørrings midtby 8. maj
HJØRRING: I denne tid skal der sættes mange krydser, og hvis man er interesseret i kunst og skulpturer - og samtidig gerne vil have en mundfuld frisk luft, så kan man også overveje at sætte et kryds i kalenderen 8. maj.
Her inviterer Vendsyssel Kunstmuseum nemlig alle interesserede med på en spændende skulpturvandring i Hjørring midtby.
I anledning af FBL Bygningskulturuge fortæller museumsinspektør Kathrine Hejborg Kristensen onsdag 8. maj kl. 19 - 20.30 om et udvalg af de talrige offentlige og privatejede skulpturer, der er opstillet rundt om i Hjørring.
Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Man møder blot op ved Vendsyssel Kunstmuseums hovedindgang på P. Nørkjærs Plads 15.
- Bemærk venligst, at arrangementet gennemføres uanset vejret. Husk derfor passende påklædning, fodtøj og evt. paraply, lyder det.