På biblioteket: Vil du hjælpe med at skrive bog
Her i Vendsyssel kan vi fortælle dansk kunsthistorie fra 1100-tallet til i dag, og nu skal den både spændende og mangfoldige historie om kunsten fra Kattegat til Vesterhavet, fra Skagen til Gjøl, fortælles.
Som indledning til projektet besøger kunsthistoriker og forfatter Anne Lie Stokbro, som skal skrive bogen, Hirtshals Bibliotek tirsdag d. 28. november kl. 19, og her vil hun introducere perioder og områder i den vendsysselske kunst. Det er håbet, at tilhørerne vil dele deres viden med hende undervejs.
Billetter kan købes forinden på www.billetten.dk (100 kr.), og der vil undervejs blive serveret en forfriskning.
Aftenen arrangeres af Hjørring Bibliotekerne og FOF Vendsyssel.