Det danske fodboldlandshold spiller tre gruppekampe i juni - kampene vises i MovieHouse Hjørring. På billedet landsholdsspiller Christian Eriksen fra kampen mod Moldova i VM-kvalifikationen. Arkivfoto: Bente Poder
EM med en fadbamse og komfort: De danske drenge ruller sig ud på biografens store lærred
Danmarks kampe i EM slutrunden i fodbold vises live fra Parken i MovieHouse Hjørring.
Bag live-transmissionen står Official Broadcaster Viaplay.
Billetsalget til de tre gruppekampe i MovieHouse Hjørring er startet.
- Kom til en fantastisk oplevelse og stemning med kampe på kæmpeskærm, lyder opfordringen fra direktør Benny Bruun fra MovieHouse Hjørring.
- Og kommer du udklædt som ”roligan” får du en gratis sodavand eller fadøl, smiler han.
Danmark - Finland lørdag 12. juni med kampstart klokken 18
Danmark - Belgien torsdag 17. juni med kampstart klokken 18
Danmark - Rusland mandag 21. juni med kampstart klokken 21.
Salen åbner en halv time før kampstart.