Op og ned for SBK
Tomands-holdene fra Sindal BK har været i kamp med vidt forskellige resultater til følge
SINDAL: Tomands-holdene fra Sindal BK har været i kamp med vidt forskellige resultater til følge.
2-mands hold 1 har på hjemmebane spillet mod Tårs 4. Resultatet blev uafgjort 2-2.
Thorvald Jørgensen (6,44) kom rigtig skidt fra start. Langsomt men sikkert kom han heldigvis op i gear. Vidunderstød og trylleballer af en særlig slags, som kun han kan producere, fik smilene frem og pointene på tavlen. Således endte opvisningen sluttelig med en overordentlig sikker sejr.
Poul Erik Thomsen (5,88) tog del i en meget lige kamp. Således var der masser af spænding og dramatik undervejs. Da afgørelsen skulle falde, havde han dog fordelen på sin hånd. Overmod, da der manglede 3 kegler, gav desværre bagslag, idet han efter en vovet beslutning kiksede den forholdsvis nemme bal. Altså et meget unødvendigt nederlag
2-mands hold 2 har på udebane spillet mod Tinghøj 2. Resultatet blev en meget sikker sejr på 4-0.
Egon Jørgensen (4,66) tog en meget blød start. Da han ikke blev udsat for det helt store pres, kunne spillet stille og roligt bygges op fra grunden. Forspringet blev udbygget undervejs. Efter en meget fin afslutning kunne han således tage en meget sikker sejr.
Michael Fischer (23,82) kom forholdsvis hurtigt ud over stepperne. En serie på 124 gjorde at han hurtigt havde vist, hvor skabet skulle stå. Herfra styrede han slagets gang. Sluttelig kunne han således trille en meget stor sejr i hus.
2-mands hold 3 har på hjemmebane spillet mod ABK 31, Aalborg. Resultatet blev et meget dumt nederlag på 0-4.
Bo Engmann og Casper B. Caspersen stod ikke ligefrem i kø for at score point. Samtidig satte modstanderne ikke en eneste fod forkert. På den baggrund, kunne det kun blive til et stort og meget dumt nederlag. Med det smertefulde pointtab, blev der desværre igen langt op til førerholdene i toppen af rækken.