HJØRRING: Soroptimisterne i Hjørring har netop overrakt 8000 kroner til TUBA Hjørring. Penge, der kommer de lokale unge til glæde.
TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.
I Hjørring har terapeuterne til huse i Brinch Seidelinsgade 12 A.
Her er Gitte Thyssen og Olav Poulsen parate til at hjælpe de unge godt videre i livet. Og unge, der har behov for hjælp, kan kontakte terapeuterne direkte - enten via web-siden eller telefon.
- De fleste af vores unge kommer her i individuel terapi, nogle i gruppeterapi. Alle unge der retter henvendelse til os bliver inviteret til en samtale, hvor vi fortæller, hvad TUBA kan tilbyde og spørger ind til de unge for at høre, hvad der bringer dem til TUBA. Her finder vi ud af, om den unge har brug for individuel terapi eller gruppeterapi, fortæller Gitte Thyssen.
Soroptimisterne Hjørring har bemærket indsatsen i TUBA Hjørring og vil med donationen anerkende og bakke arbejdet op.
- I hjælper mange unge - det er imponerende, konstaterede Gitte Thyssen.
- Det er prisværdigt, at de enkelte unge i Hjørring Kommune kan få hjælp her. Og man kan virkelig mærke, at medarbejderne brænder for det her.
Soroptimisterne donerede også penge til TUBA Hjørring i fjor.
Soroptimisternes julehytte i Hjørring og et arrangement med Fangekoret har været med til at sikre 36.000 kroner til donationer.
- Folk er utrolig åbne og samarbejdsvillige, når vi fortæller, at pengene går til lokalområdet.

Økonomisk skulderklap til TUBA Hjørring

Soroptimisterne har netop overrakt 8000 kroner til lokale unge i TUBA

04. maj 2018 kl. 07.24
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste