Øjne på stilke
30. maj 2018 kl. 11.27
Opdateret kl. 13.17
Venstre i Hjørring by havde forleden inviteret sine medlemmer til et virksomhedsbesøg på Hjørring Kommunes materielegård, hvor afdelingsleder Tonny Pedersen og gartner Helle Bergmann Lodberg viste rundt i gartneriets drivhus - hvor man kunne se de blomsterkummer, der snart bliver kørt ud for at pynte rundt om i hele kommunen - og i maskinhallen.
Helle fortalte om planternes vej fra de kommer til materielgården til de bliver kørt ud i blomsterkummer. De besøgende så også materielgårdens maskinpark, hvor der var udstyr til klipning af grøftekanter, vedligeholdelse af parker, skov, strande og meget mere.
Efter rundvisningen fortale Tonny Pedersen om hvilke områder, der skal passes af Hjørring Kommune, men også hvilke opgaver der bliver udført af private entreprenører.
Aftenen blev rundet af med, at formanden for teknik og miljø i Hjørring Kommune, Søren Smalbro, fortalte om hvad der p.t. sker i udvalget. Knap 40 medlemmer der var mødt op.