Ocenariet byder inden for i efterårsferie
Børn og voksne får blandt andet svar på, hvorfor en makrel har sorte striber på ryggen
HJØRRING: Ved du egentlig, hvorfor en makrel har sorte striber på ryggen men er lys på maven?
Det, og meget mere, får du svaret på, når Nordsøen Oceanarium i efteråret sætter ekstra fokus på makrellen - en af Nordsøens Jægere.
Du kan blandt andet blive klogere på hvilken rolle makrellen har i Nordsøens fødekæder, hvordan den havner på vores frokostbord som makrel i tomat, eller hvor stort et net der bruges for at fange den stribede fisk - og hvorfor den egentlig har de der famøse striber..
I efterårsferien fra lørdag 10. oktober - søndag d. 18. oktober har Nordsøen Oceanarium udvidet vores åbningstid, så der er åbent fra 9.00 - 17.00 alle dage.
- Vi passer selvfølgelig fortsat på hinanden, så du kan trygt besøge os.
Her er nogle af de oplevelser, der venter:
- Rørebassinet hvor du kan ae for en søstjerne eller måske endda en krabbe, hvis du tør!
- Oceanariet med 4,6 millioner liter havvand og hjemsted for blandt andet de forunderlige klumpfisk, stimefisk i tusindvis, glubske hajer, svævende rokker og meget mere
- Big Ocean Window – Skandinaviens største interaktive skærm, hvor du kan komme helt tæt på havets giganter
- Hvalforskerhytten, hvor du kan dykke ned i hvalforskerens arbejde og opleve skeletterne fra nogle af Nordsøens hvaler
- Biografen, hvor du kan se forskellige spændende film for både børn og voksne
- Nordsøens Jægere – en helt ny udstilling, med blandt andet tre unikke akvarier med gopler, stimefisk og rovfisk
- Legepladsen, der lægger op til masser af sjov
- Oceanariefodring alle dage kl. 13.00*
- Backstage, hvor du kan opleve blandt andet hummeropdræt hver dag fra kl. 10.00-11.30 (max 22 personer af gangen)
- Sælerne i det store udendørs anlæg, hvor der er fodring hver dag kl. 11.00 og igen kl. 15.00
- Caféen med lækker mad og god plads til at nyde den