Nytårs-koncert lige på trapperne
Overskud går til foredrag og en ny bænk
LØKKEN: Lions Havfruerne byder igen på Livemusik til clubbens årlige Nytårskoncert, der finder sted d. 27. januar 2020 kl. 19.00 i Sognegården i Løkken.
- I år glæder vi os til, at kunne præsentere Løkken kirkes voksenkor v/ organist Søren Bundgaard, Løkken Hillbillys som er et nyt lokalt band, samt et genhør med Brønderslev Harmoniorkester, lyder det i meddelelsen fra Havfruerne.
Overskuddet fra koncerten vil denne gang gå til en ny bænk ved Løkken Redningshus, samt et foredrag for udskolingsklassrne i områdets skoler. Det er med Silas Holst omkring mobning.
Man kan blandt andet købe sin billet på Apoteket i Løkken.