Nyt stort bageri på vej på Frederikshavnsvej i Hjørring
KonditorBager Ole Pedersen driver bagerbutik i Hirtshals samt Højene - og er på vej med ny butik på Frederikshavnsvejs
KonditorBager Ole Pedersen er i gang med at etablere et helt nyt bageri med produktion og butik på Frederikshavnsvej i Hjørring. Samtidig bevarer han bagerbutikken på Skagensvej i Højene samt butikken i Jyllandsgade i Hirtshals.
Ole Pedersen vil gerne have større produktionsplads, og en større butik, og han har derfor valgt ejendommen på Frederikshavnsvej i Hjørring.
- Det er et sted, hvor der kommer mange forbi, og hvor der bliver gode parkeringsforhold uden for den nye butik.
Bagerproduktionen og butikken bliver indrettet i den gamle Sadolin-butik, og her vil der være god plads til alt det en nyopførelse kræver.
KonditorBager Ole Pedersen er kendt for sin meget høje kvalitet inden for alt i bageriproduktion, og butikken i Hirtshals har rigtig mange kunder, som i den grad er med til at holde det livligt i Jyllandsgade i Hirtshals. Her kører hele Skandinavien og Europa forbi, på deres vej til et sted i Norden eller i Europa, via færgeforbindelserne i Hirtshals.
Strøgkunderne ses tydeligt i Hirtshals-butikken, hvor der også er cafe, som til tider er fuldt besat med kunder, der slår sig ned til en tår kaffe og et bid brød.