”For enden af villavejen” af Kim Baltzer
Livet her

Nyt pop-up Galleri i Hjørring: - Jeg bruger den tid, der skal til og tæller ikke timerne

26. juli 2021 kl. 14:45

HJØRRING: Billedkunstneren Kim Baltzer har netop åbnet sit nye pop-up Galleri i Jernbanegade 8, Hjørring.

– Det er alene en vinduesudstilling, så folk skal bestemt ikke være nervøse for corona-smitte i den her forbindelse, siger kunstneren.

– Til gengæld er vinduespartierne oplagte som smukke rammer for mine malerier, hvoraf mange ikke har været udstillet tidligere, lyder det fra Kim Baltzer i en pressemeddelelse.

Han bliver ofte spurgt, hvor længe det tager at male et maleri?

- De store malerier er mest tidskrævende, fordi jeg skal holde overblik over så stor en flade, hvor former og farver griber ind over hinanden - både synsmæssigt og praktisk. Jeg er omhyggelig af natur, og laver mange skitser forud for det enkelte maleri, afdækker områder, der skal fremstå præcist - og nørkler med detaljerne. Et par uger er et godt bud på, hvor længe de største malerier tager, men jeg bruger den tid, der skal til og tæller ikke timerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mange kender sikkert Kim Baltzer fra tidligere udstillinger i Hjørring, hvor kunstneren leger med mange livets finurlige sider - og får os til at sætte spørgsmåsltegn ved det selvfølgelig. Det er også tilfældet i denne her udstilling.

Kim Baltzer har deltaget på flere censurerede udstillinger, men han har de seneste år valgt at fokusere udelukkende på kunst, der i pris, udførsel og kvalitet er beregnet til at hænge i hjemmet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu